Om mig...

Mit navn er Elin Nymand, og jeg har spillet klaver lige siden min barndom i Fårup ved Aarhus.

Jeg drømte allerede dengang om et arbejde indenfor musikken; men mine forældre synes jeg skulle have et 'rigtigt' arbejde, og da kemien også interesserede, blev det til en uddannelse som kemi- og biologi-laborant. Før det modtog jeg undervisning på bl. a. Aarhus Musikkonservatorium, og fik god træning igennem fem år ved at spille til morgensangen for alle elever på Elise Smiths Skole, hvor jeg gik.

Via min fars fætter, der boede i Hosby kom jeg i kontakt med Palsgaard, hvor jeg var heldig at få en laborant læreplads i 1973.
Efter læretiden blev jeg tilbudt at fortsætte som laborant, og er blevet hængende som laborant i analyselaboratoriet i Nexus på Palsgaard lige siden.

Jeg blev gift med Jan i 1978 og vi byggede hus på Granbakken i Juelsminde. Da vi fik børn (1982 og 1988) var jeg heldig at kunne gå på nedsat tid på Palsgaard. Jeg tog løbende klaverundervisning lokalt. Det blev også til lidt organist afløsning ved Klarkring og As Kirker, og med det i bagagen blev jeg i 1982 kontaktet af LOF Aftenskole og i 1988 af Musikskolen i Juelsminde, om jeg var interesseret i at undervise?

Jeg besluttede at takke ja til begge, og tog fat på klaver undervisningen, først i LOF Aftenskole, og siden i Musikskolen, når jeg havde fri fra Palsgaard. Samtidig påbegyndte jeg et tre-årigt AVG aften-kursus i Horsens, og tre års musik uddannelse i Kolding. Jeg har i 90'erne været konstitueret Musikskoleleder; men har siden helt helliget mig arbejdet som klaverlærer. Jeg er ikke stoppet siden, jeg elsker det og eleverne, og resten er historie...